Ny produktionshal i Tarm

Industrivirksomheden VM Tarm valgte FUTURECEM til opførelsen af en ny, stor produktionshal, hvor bæredygtighed var i højsædet.

Bygherre: VM Tarm
Opført: 2021

Ny produktionshal med bæredygtighed i højsædet

Bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i den danske byggebranche, og det gælder ikke blot i større byggerier i landets største byer.


Hos VM Tarm i Vestjylland, der producerer tankvogne i rustfri stål og aluminium, har man længe arbejdet målrettet mod at blive en CO2-neutral produktionsvirksomhed.

Det gælder også i forbindelse med opførelsen af en helt ny montagehal til mælketanke, hvor VM Tarm har valgt en CO2-besparende betonløsning baseret på FUTURECEM fra betonproducenten Unicon, som udleder 25 pct. mindre CO2 sammenlignet med branchegennemsnittet.

-Det har længe været en del af vores overordnede strategi at reducere vores CO2-aftryk, og vi er derfor meget stolte af, at vores produktion i dag er næsten 100 procent CO2-neutral. Beton er generelt en stor belastning for klimaet, og det var derfor vigtigt for os at undersøge markedet grundigt for en grønnere løsning. Vi faldt i den forbindelse over FUTURECEM, som reducerer CO2-aftrykket markant, siger Holger Ross Lauritsen, der er adm. direktør hos VM Tarm og bygherre på opførelsen af den nye produktionshal.