Deep Forest Artland
I søgen efter alternative løsninger til fremtidens byggeri, udforskes mulighederne for at kombinere kendte byggematerialer med råstoffer, der findes i de lokale omgivelser.
Projektets samarbejdspartnere: Aalborg Portland, Dinesen, PP Nordica, Teknologisk Institut, Skødstrup Byggeservice
Projektet er støttet af: Statens Kunstfund og Dreyers Fond
Projektets lokation: Deep Forest Artland
Sdr. Ommevej, 6933 Kibæk, Danmark
Arkitekt: Spacegirls
Opført: 2020-2021
FUTURECEM™ fremhævet i arkitektonisk forskningsprojekt
Arkitektduoen Spacegirls har udviklet et arkitektonisk forskningsprojekt til kunst- og naturparken Deep Forest Art Land / Skovsnogen i Kibæk, Danmark.
Projektet løber fra efterår 2020 til efterår 2021 og bevæger sig i feltet mellem kunst og arkitektur. Det er et projekt bestående af tre dele – research, formidling og værk. I projektet arbejder Spacegirls specifikt med facaden som arkitektonisk hovedelement. Gennem forløbet har de undersøgt, hvordan man aktivt kan benytte stedets naturlige ressourcer i udviklingen af et bygningsmateriale og værk. De har arbejdet med det støbte betonelement, hvor de stedsspecifikke, materialers adfærd og den sansede oplevelse har været omdrejningspunkt.
En stor del af projektet har også været at udforske Aalborg Portands nye produkt – FUTURECEM. Spacegirls har afprøvet produktets tekniske og æstetiske kvaliteter i udviklingen af det cementbaserede facademateriale.
“Vores eksperimenter er forløbet rigtigt godt. Vi arbejder meget med at udforske betonens æstetiske egenskaber, og den lidt mere brunlige nuance, som FUTURECEM giver materialet, har været helt perfekt til vores arbejde i Deep Forest Art Land¨, fortæller Cisse Bomholt og Elisabeth Gellein fra Spacegirls.
I 2021 fortsætter næste fase af projektet, her skal erfaringerne fra forskningsprojektet anvendes til skabe et permanent bygningsværk til Deep Forest Art Land.
Udviklingen i projektet kan løbende følges via duoens instagram: xoxo_spacegirls, samt hjemmeside www.spacegirls.dk










Udvalgte artikler
AP Pension vil fremover bygge med CO2-reduceret cement
AP Ejendomme sigter nu efter en konvertering til den CO2-reducerede cement FUTURECEM, produceret af Aalborg Portland, i alle fremtidige byggerier.
Mere bæredygtig cement udgør fundamentet til NREP’s grønne byggeri, UN17 Village
Den første betonkonstruktion, som er støttemuren mod søen, opføres med FUTURECEM, som efter planen også skal benyttes i stor skala i selve byggeriet.
Ambercon omlægger produktionen til
grøn beton
Det er en del af Ambercons strategi, at indenfor de kommende år, udelukkende vil samarbejde med grønne bygherrer.
Yderligere fart på grøn omstilling
Aalborg Portland afsætter mindst 1 mia. kr. til bæredygtige investeringer.