Gammelrand investerer i ny fabrik til produktion af CO2-reducerede betonvarer

Opførelse af ny Gammelrand betonelement fabrik, fundement laven med co2-reduceret FUTURECEM cement.

På fundamentet af FUTURECEM

Betonvirksomheden Gammelrand har igangsat opførelsen af en ny blokfabrik, der skal øge kapaciteten samt bidrage til en CO2-reduceret produktion. Størstedelen af virksomhedens betonvarer bliver således fremover udelukkende baseret på Aalborg Portlands CO2-reducerede cement FUTURECEM.


Den familieejede virksomhed Gammelrand Beton, der producerer og sælger en bred vifte af betonelementer, er godt i gang med opførelsen af en ny blokfabrik, der skal producere lecablokke og fundamentsblokke til husbyggerier. Den vestsjællandske virksomhed med over 90 år på bagen har de seneste år introduceret en række initiativer, der skal sænke produktionens CO2-udledning, hvilket den nye fabrik i Svebølle er endnu et vigtigt skridt i retningen mod.

Her bliver størstedelen af Gammelrands betonvarer nemlig baseret på Aalborg Portlands CO2-reducerede cement FUTURECEM, der har op til 30 procent lavere CO2-aftryk sammenlignet med konventionelcement. Anvendelsen af FUTURECEM på den nye fabrik skal således accelerere virksomhedens omstilling til en mindre klimabelastende produktion yderligere.

Miljøhensyn er blevet en central del af vores industri, og vi ønsker at gå forrest indenfor den grønne omstilling. Derfor har vi valgt at integrere FUTURECEM i vores produktion af betonvarer, så vi kan bidrage til en industri med mindst mulig klimabelastning, siger Morten Pedersen, der sammen med sin far, Ole Pedersen, er direktør hos Gammelrand Beton.

Morten Pedersen, Direktør, Gammelrand Beton A/S
Morten Pedersen, Direktør, Gammelrand Beton A/S

 

Udover omfavnelsen af FUTURECEM i selve produktionen, er hele fundamentet under den nye betonfabrik ligeledes støbt med en beton, der baserer sig på Aalborg Portlands CO2-reducerede cement.

Vi har udelukkende positive erfaringer med FUTURECEM, og vi oplever også, at vores kunder har været glade for cementen. Det er meget tilfredsstillende med et produkt, der har et markant lavere CO2-aftryk, mens kvaliteten er den samme som tidligere. Aalborg Portland har fra starten været en god støtte i forhold til at få dokumentationen på plads, så vi sikrer, at cementen lever op til visse standarder, lyder det fra Ole Pedersen.

Flere miljøvenlige tiltag
Gammelrands nye fabrik skal efter planen producere dobbelt så mange lecablokke og fundamentsblokke som den gamle fabrik, der bliver faset ud i takt med, at den nye står færdig i sommeren 2024. Det betyder, at lageret af den gamle cement så småt skal tømmes ud, så produktionen fremadrettet baseres 100 procent på FUTURECEM.

 – Vi er meget begejstrede for, at Gammelrand har valgt at implementere FUTURECEM i deres produktion og i forbindelse med opførelsen af den nye fabrik. Det er et klart tegn på, at industrien bevæger sig mod en grønnere fremtid, og vi er meget stolte af at kunne bidrage til denne forandring, udtaler Aalborg Portlands salgsdirektør, Brian Dürr.

Udover implementeringen af FUTURECEM i produktionen har Gammelrand også introduceret en række andre tiltag med fokus på miljøforbedringer. Virksomheden har blandt andet installeret solceller på taget, elektrificeret systemer, der tidligere kørte på hydraulik, samt indført anvendelse af overfladevand fra en af de nærliggende søer.

Derudover bygges fabrikken blot få hundrede meter fra grusgraven, hvorfra råmaterialet til produktionen hentes, hvilket betyder, at materialet kun skal transporteres ganske kort.

 

Gammelrand Beton A/S
Fundament lavet i grøn beton hos Gammelrand
Element lavet af grøn beton hos Gammelrand

Læs mere om, hvordan FUTURECEM kan være med til at sænke CO2-aftrykket i dit projekt

Vi har samlet inspiration, råd og vejledning omkring FUTURECEM® til alle byggeriets aktører, der har CO2-reduktion på agendaen.
Klik her, og læs mere.