FUTURECEM® – den professionelle cementløsning til entreprenører
FUTURECEM® reducerer CO₂ med op til 30 % sammenlignet med traditionelle cementer og hjælper dig med at overholde CO2-kravene i BR25. Prøv vores beregner, og se hvor meget CO₂, du kan spare ved at bruge FUTURECEM.
FUTURECEM® er næste generation cement med op til 30% mindre CO2 end traditonelle cementtyper på det danske marked. FUTURECEM er udviklet til at imødekomme byggebranchens stigende krav til klima, dokumentation og performance.
FUTURECEM® er Aalborg Portlands afløser for BASIS AALBORG cement i 25 kg sække – med samme høje ydeevne, men med et markant lavere CO₂-aftryk. Den er udviklet til professionelle aktører i byggebranchen, der skal levere dokumenterbar bæredygtighed og leve op til de nye klimakrav i bygningsreglementet (BR25).
Prøv vores CO₂-beregner, der viser din potentielle CO2-besparelse ved at vælge FUTURECEM®.
- 1
- 2
FUTURECEM® kan anvendes i de fleste betonkonstruktioner og dækker de eksponeringsklasser, hvor langt hovedparten af dansk betonproduktion forekommer. Det gør det muligt at reducere CO₂ i både bærende konstruktioner, fundamenter og elementproduktion – uden at gå på kompromis med holdbarhed eller kvalitet.
FUTURECEM® indeholder op til 35 % ler- og kalkfiller, som erstatter dele af cementklinken. Da produktionen af disse fillermaterialer kræver væsentligt mindre energi, opnås en CO₂-reduktion på op til 30 % sammenlignet med traditionelt anvendte cementtyper på det danske marked – uden at der skal bruges mere cement for at opnå samme betonstyrke.
Ved korrekt blanding opnår du samme 28 døgns trykstyrke som med RAPID eller BASIS AALBORG, hvilket betyder, at der er tale om en reel og effektiv reduktion.
Få det bedste resultat med FUTURECEM®
Det er vigtigt at være opmærksom på korrekt efterbehandling. Indholdet af finkornet kalkfiller og ler bevirker, at beton med FUTURECEM® cement er særlig følsom over for udtørring af den friske beton. Derfor anbefales det at tildække den friske beton med plastfolie eller anvende curing for at undgå revnedannelse. Se evt. DS 2427 for yderligere udførelsesstandarder.
Du får:
– Samme trykstyrke og anvendelighed som BASIS AALBORG
– Op til 30 % lavere CO₂-aftryk på cementniveau sammenlignet med traditionelle cementer
– Sammenlignet med BASIS AALBORG cement er CO2-besparelsen ca. 20%
– Anvendelig til alle typiske danske betonkonstruktioner
– Let adgang – FUTURECEM® forhandles i byggemarkeder over hele landet