Inspiration til byggeriets aktører

Vi har samlet råd og vejledning omkring FUTURECEM® til alle byggeriets aktører med CO2-reduktion på agendaen

FUTURECEM® – Fremtidens cement er klar

FUTURECEM® er en ny cementtype, som er udviklet med det primære formål at reducere udledningen af CO2. Den er et markant og nødvendigt bidrag til den grønne omstilling i byggesektoren, hvor cement og beton er uundværlige byggematerialer både nu og i fremover. Hos Aalborg Portland mener vi, at denne type cement er fremtiden, og det er cementen blevet navngivet efter.

FUTURECEM er resultatet af mange års forskning i og arbejde med grøn omstilling. Den nye cementtype blev udviklet i Innovationskonsortiet Grøn Beton II, hvor Aalborg Portland sammen med en række partnere arbejdede med udvikling af mere miljøvenlige betoner, der fremmer fremtidens bæredygtige byggeri. Projektet blev afsluttet i marts 2019, men der er sidenhen arbejdet videre for fuld styrke med henblik på at introducere FUTURECEM på markedet.

FUTURECEM er en del af vores plan for bæredygtig cementproduktion, som du kan læse mere om i Aalborg Portlands ”Roadmap for bæredygtig cementproduktion i Danmark”. Som en af de største landvindinger inden for byggeindustrien i årtier er lanceringen af den innovative FUTURECEM-teknologi desuden et vigtigt bidrag til både den grønne omstilling i byggeindustrien og de nationale klimamål, og med vores internationale moderkoncern Cementir i ryggen er det ambitionen at udbrede FUTURECEM-teknologien fra Danmark til resten af verden.

FUTURECEM er en CO2-reduceret kompositcement, der udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller og muliggør over 35 procent klinkerudskiftning i cement. Men hvor man normalt ved udskiftning af klinker får en cement med lavere styrke, er FUTURECEM unik, da den har samme egenskaber som ren Portland cement.

Med et stigende fokus på CO2-reduktion og grønnere alternativer i byggebranchen og politisk og offentlig debat om klimaet, er vi sikre på, at FUTURECEM vil få medvind i de kommende år, som et effektivt og billigt redskab til CO2-besparelser. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være!