Form fremtiden med FUTURECEM

FUTURECEM® er udviklet med det primære formål at reducere udledningen af CO2, uden der gås på kompromis med betonens gode egenskaber på områder som indeklima, energiforbrug og formbarhed. Vi har samlet dokumentation og svar på nogle af de typiske spørgsmål her på siden.

Et markant bidrag til holdbare og mere bæredygtige byggeprojekter


Når fremtidens bolig- og byggeprojekter skal tegnes er holdbarheden på den lange bane en vigtig faktor. Men anvendelse af mere bæredygtige materialer bliver stadig vigtigere for både bygherrer og forbrugere samt i de formelle krav.

Det gør FUTURECEM til et oplagt valg. Med FUTURECEM opnås høj holdbarhed og samme gode egenskaber, som har kendetegnet cement fra Aalborg Portland siden 1889, men med en væsentlig lavere miljøbelastning. Det skaber et fremragende fundament – i bogstavelig forstand – for at opnå bæredygtighedscertificeringer af byggeriet. Mange betonleverandører har taget beton med FUTURECEM til sig og tilbyder det på linje med konventionel beton. Så der er rigeligt med grunde til at tænke FUTURECEM ind i løsningerne til de næste byggeprojekter med bæredygtighed øverst på agendaen.

Her på siden har vi samlet den mest relevante dokumentation, information og hjælp, som arkitekter har brug for ifm. konvertering til FUTURECEM.


Spørgsmål og svar om FUTURECEM™

Filtrer i spørgsmål

CO2-reduktionen i et etagebyggeri afhænger naturligvis af betonmængden og hvilke cementtyper, der ellers ville være anvendt. I etagebyggerier vil man ofte kunne opnå reduktoner på 7-8% i det samlede byggeri. Se eksempler her ,der også viser, hvilke konstruktioner der giver størst besparelse.

Sammenlignet med generisk data for CEM I 52.5 cement, som anvendes i f.eks. Dansk Betons EPD-værktøj er CO2-besparelsen ved brug af FUTURECEM ca. 30 %. De seneste beregninger af CO2-aftrykket fra FUTURECEM og Aalborg Portlands øvrige cementer fremgår af dette skema med EPD-data. Datasættene bliver løbende opdateret. Tabellen viser, at CO2-aftrykket fra FUTURECEM er ca. 26 % mindre end RAPID og 18 % mindre end BASIS cement.

FUTURECEM har en lidt lavere 28d trykstyrke, og der skal derfor som hovedregel anvendes 0-5% ekstra cement i betonen. I så fald bliver CO2-besparelsen i betonen en smule mindre. Ved tilsætning af 5% ekstra FUTURECEM er besparelsen ift. RAPID cement 22%.

CO2-reduktionen i hele bygningen afhænger naturligvis af betonmængden og hvilke cementtyper, som FUTURECEM erstatter. I etagebyggerier vil man ofte kunne opnå reduktoner på 7-8% i det samlede byggeri. Se regneeksempel med etagebyggeri her

Det har ikke været undersøgt om betoner med FUTURECEM cement skulle være mere eller mindre egnet til skulpturelle og arkitektoniske designs. Men eftersom betoner med FUTURECEM cement opleves mere robuste, er det muligt at anvende relativ højere flydesætmål uden betonen separerer, samtidig med at betonens resulterende styrke over tid vil være sammenlignelig med RAPID- og BASIS-betoner.

Der er ikke særlige krav til FUTURECEM cement, som fratager muligheden for at kombinere cementen med indfarvning. Farven på selve cementen er mere rød/brunlig end traditionelle grå cementer, så det vil blot kræve en mindre indkøring, før den ønskede farve er ramt.

Farven på FUTURECEM cement er mere rød-/brunlig sammenlignet med Aalborg Portlands øvrige grå cementer.

I friskblandede betoner er farveforskellen mindre tydelig, hvilket mindskes yderligere ved sammenligning af to tørre hærdnede betonoverflader. Ved opfugtning af en betonoverflade indeholdende FUTURECEM cement, vil den karakteristiske rød/brunlige farve igen komme til syne.

Ja, FUTURECEM indeholder mindre end 70% cementklinker, og anvendelse af FUTURECEM giver derfor op til to point til byggeri, jf. Svanemærkning af huse, lejligheder, skoler og daginstitutioner

Af afsnit “P6 Cement og beton med reduceret energi- og klimapåvirkning” fremgår det:
“Kravet belønner cement- og betonbrug med reduceret klimapåvirkning på to måder. Point kan tages enten fra A eller B.

A) For hver produkttype gives der point, hvis mindst halvdelen af behovet for denne produkttype er dækket af cementprodukter, som indeholder op til 70 % cementklinker i vægt. Der kan højst opnås 2 point. Type cement- eller betonprodukter, der giver 1 point hver: • fundament • bærende system og grund-/etageadskillelse • loftselement • vægelement • facadeelement • altanelement, terrasse og veranda. Andre typer cementprodukter af tilsvarende størrelse/anvendelsesområde kan godkendes af Nordisk Miljømærkning.

B) For hvert gennemført punkt i bygningen tildeles der 1 point i henhold til nedenstående. • Bevidst arbejde til at differentiere betonkvalitet efter behov i bygningen (dvs. forskellige betonkvaliteter til forskellige konstruktionsdetaljer). • Overlagt arbejde med slanke betonkonstruktioner gennem forskellige foranstaltninger (højtydende beton, armeringsmateriale, armeringsteknik, randfundament osv.). Der kan højst opnås 2 point. ”

Svanemærkning kræver mindst 15 – 17 point afhængig af byggeriets art.

Ja, der er ingen forskel.
Beton giver en række fordele, så som lavt energiforbrug til opvarmning og nedkøling, godt indeklima – lavt temperaturudsving, ubetydelig afdampning, ingen fugt og skimmel, god lydisolering og effektiv radonløsning, samt formbarhed og fleksibilitet.

FUTURECEM er godkendt i hht. DS/EN 206 DK NA til brug i alle miljøpåvirkninger og derunder i et bredt omfang af eksponeringsklasser.

FUTURECEMs produktegenskaber med høj 28 døgns styrke gør den særligt velegnet til færdigbeton, hvor den giver robuste betoner med god pumpbarhed og pæne overflader. Men cementen kan også anvendes til bl.a. betonelementer.
Det vil således være muligt at anvende FUTURECEM i alle eller dele af konstruktionerne i stort set alle projekttyper.

LCA-simuleringer af forskellige bygningstyper med FUTURECEM betoner viser en CO2-reduktion på mellem 4-7% for det samlede byggeri over en 50-årig periode (jfr. beregningsmetodikken i LCAbyg), hvorved betonens effekt på byggeriets CO2-aftryk sænkes fra omkring 25% til 20%. Dermed kan FUTURECEM give en betydelig CO2-reduktion, som kan bidrage til overholdelse af de nye CO2-krav i BR og den frivillige bæredygtighedsklasse.

Hvis FUTURECEM kombineres med andre CO2-reducerede materialer, kan man opnå flere CO2-reduktioner – tre beregningseksempler lavet af Rambøll (SE RAPPORT HER) viser, at man dermed allerede nu kan leve op til den frivillige bæredygtighedsklasse i 2030 for både et etfamiliehus, etagebyggeri og rækkehus.

Vores kunders erfaringer i forhold til udseendet på færdigstøbte betonkonstruktioner indeholdende FUTURECEM cement er meget positive. Dette skyldes formentlig cementens indhold af finkornet kalkfiller og kalcineret ler, som bidrager til en optimal partikelpakning, hvilket kommer til syne i form af glatte og ensartede overflader.

FUTURECEM™ – et vigtigt skridt mod bæredygtig cementproduktion

Cement binder verden sammen, som vi siger vi hos Aalborg Portland. Cement er den vigtigste bestanddel i beton, som igen er det mest anvendte byggemateriale i byggerier og infrastruktur, og er derfor et helt centralt materiale. Den store cementproduktion indebærer i dag en tilsvarende stor CO2-udledning – dels fra brændsler og dels fra selve den mineralogiske proces. Med vores klimaplan, der frem mod 2030 vil sikre CO2-besparelser på 1,6 mio tons, har Aalborg Portland sat kursen mod en fremtid med CO2-neutral cementproduktion i Danmark. Det indebærer en række investeringer, videreudvikling af teknologier og de rette rammevilkår, hvis vi skal nå så langt. Det kan du læse mere om her.

Visionerne i vores klimaplan understøttes af strategien for bæredygtighed i Cementir Group, som Aalborg Portland er del af. Her er sat ambitiøse mål for reduktion af CO2-emissioner pr. ton cement frem mod 2030. I perioden 2021 – 2023 er der afsat 107 millioner euro til grønne investeringer.

FUTURECEM spiller en central rolle i vores arbejde med CO2 -reduktion og grøn omstilling. FUTURECEM-teknologien, der bruger kalksten og kalcineret ler som erstatning for cementklinker, har et markant reduceret CO2-aftryk og er resultatet af mange års forskning og testning bl.a. i Innovationskonsortiet Grøn Beton II. FUTURECEM er patenteret af Cementir og fra 2021 godkendt i betonstandarden DS/EN 206 til anvendelse i alle miljøklasser. FUTURECEM er derfor et af de største bidrag til den grønne omstilling i byggesektoren, hvor der er et stadigt stigende fokus på CO2-reduktion og grønne alternativer generelt samt skærpede krav i Bygningsreglementet og den frivillige bæredygtighedsklasse.

Se FUTURECEM™
huset her

DoP FUTURECEM

Hent her

EPD FUTURECEM

Hent her
Bliv ekspert i FUTURECEM
Skal du og dine kollegaer være eksperter i FUTURECEM? Så send bud efter vores dygtige tekniske konsulenter. De deler gerne ud af deres viden og skræddersyr præsentationer til jeres ønsker og behov – enten online eller hos jer.
Kontakt os her

FUTURECEM udgør fundamentet til ambitiøst grønt byggeri


UN17 Village

Det ambitiøse bæredygtighedsbyggeri UN17 Village i Ørestad markerer starten på brugen af FUTURECEM i dansk byggeri. Den første betonkonstruktion, som er støttemuren mod søen, opføres med den nye CO2-reducerende cementtype, som efter planen også skal benyttes i stor skala i selve byggeriet