Byg til fremtiden med FUTURECEM

CO₂-reduktionen i et etagebyggeri afhænger naturligvis af betonmængden og hvilke cementtyper, der ellers ville være anvendt. I etagebyggerier vil man ofte kunne opnå reduktoner på 7-8% i det samlede byggeri. Se eksempler her ,der også viser, hvilke konstruktioner der giver størst besparelse.

Sammenlignet med generisk data for CEM I 52.5 cement, som anvendes i f.eks. Dansk Betons EPD-værktøj er CO2-besparelsen ved brug af FUTURECEM ca. 30 %. De seneste beregninger af CO₂-aftrykket fra FUTURECEM og Aalborg Portlands øvrige cementer fremgår af dette skema med EPD-data. Datasættene bliver løbende opdateret. Tabellen viser, at CO₂-aftrykket fra FUTURECEM er ca. 26 % mindre end RAPID og 18 % mindre end BASIS cement.

FUTURECEM har en lidt lavere 28d trykstyrke, og der skal derfor som hovedregel anvendes 0-5% ekstra cement i betonen. I så fald bliver CO₂-besparelsen i betonen en smule mindre. Ved tilsætning af 5% ekstra FUTURECEM er besparelsen ift. RAPID cement 22%.

CO₂-reduktionen i hele bygningen afhænger naturligvis af betonmængden og hvilke cementtyper, som FUTURECEM erstatter. I etagebyggerier vil man ofte kunne opnå reduktoner på 7-8% i det samlede byggeri. Se regneeksempel med etagebyggeri her

Bulkdensiteten for FUTURECEM cement er sammenlignelig med BASIS cement og 10 % lavere end RAPID cement. Dette bør noteres ved konvertering fra RAPID til FUTURECEM cement for at undgå overblæsninger af siloer, da cementen vil fylde mere end hidtil.

Den foreliggende godkendelse af FUTURECEM til anvendelse i beton i Danmark indebærer begrænsninger i enkelte eksponeringsklasser. I skemaet (se link nedenfor) ses anvendelsesmulighederne for FUTURECEM og Aalborg Portlands øvrige cementer i de 18 eksponeringsklasser.

Skema med eksponeringsklasser

Generelt kan det siges, at begrænsningerne for anvendelse af FUTURECEM er meget lig BASIS cement (som i vid udstrækning anvendes i betonelementer) med undtagelse af eksponeringsklasserne XF2 og XF4 (frost/tø i kombination med tøsalt), hvor der er ekstra krav ved anvendelse af FUTURECEM.

FUTURECEM tillades ikke anvendt i eksponeringsklasserne XS2, XS3 og XA3, hvilket skyldes sulfatindholdet i havvand (XS2 og XS3) og højt sulfatindhold i jord og/eller grundvand (XA3).

Risikoen for termisk revnedannelse i betoner er mindre ved brug af FUTURECEM cement sammenlignet med RAPID cement, hvilket skyldes FUTURECEM cements lavere varmeudvikling. Dette letter processen for efterbehandling af betonen, da anvendelse af den korrekte isolering dermed er mindre kritisk.

Det er dog som altid vigtigt at sørge for tildækning af den netop udstøbte betonkonstruktion, for at undgå svindrevner forårsaget af udtørring. Ved brug af cementer med tilsat filler, vil betonen være mere følsom overfor udtørring. Derfor har vi i mange år gjort opmærksom på at tildækning af betoner med BASIS cement bør ske så hurtigt som muligt, og det samme vil gælde for betoner med FUTURECEM cement. Vores erfaringer viser, at ved den rette efterbehandling kan man opnå meget flotte og ensartede overflader på f.eks. vægge og gulve med FUTURECEM.

Glittetiden er afhængig af betonsammensætningen samt den friske betons eksponering overfor temperatur, vind og relativ luftfugtighed. Derfor vil elementproducenter, som støber indendørs i en støbehal ikke mærke nogen forandring ved implementering af FUTURECEM. Modsat vil udendørs in situ støbninger opleve sæsonvariationer som følge af påvirkning fra vind og vejr.

De danske kunder, som idag har en aftale med Aalborg Portland omkring køb af FUTURECEM vil kunne levere produkter med FUTURECEM. I hvilken grad de danske mørtel- og betonproducenter tilbyder dette, afhænger af egne planer for udvikling af egne produkter. Det anbefales at rette henvendelse via de normale kanaler for indhentning af tilbud med specifikation om brug af FUTURECEM. Der er allerede en række betonproducenter, som har implementeret FUTURECEM i standardprodukter og derfor er leveringsdygtige.

Normalt skal frostbestandigheden af betoner udsat for frost/tø i kombination med tøsalt, dvs. eksponeringsklasserne XF2 og XF4 iht. DS/EN 206 DK NA, eftervises ved en luftporeanalyse af den hærdnede beton iht. EN 480-11 eller alternativt ved en frost/tø test iht. SS137244.

I forbindelse med godkendelsen af FUTURECEM til anvendelse i betoner udsat for frost/tø i kombination med tøsalt er det vurderet, at frostbestandigheden af disse betoner skal eftervises ved både en luftporeanalyse iht. EN 480-11 og en frost/tø test iht. SS137244.

Ved brug af FUTURECEM cement opnår betonen en bearbejdelighed, som er mindst lige så anvendelig som betoner indeholdende RAPID og BASIS cement, og dette gælder både for sætmålsbetoner og selvkompakterende betoner. Derudover medvirker FUTURECEM cementens højere andel af fine partikler til en mere robust beton. Det betyder, at FUTURECEM betoner kan produceres indenfor et bredere interval af sætmål og flydesætmål – det er muligt at sænke eller øge betonens flydesætmål i højere grad uden at gå på kompromis med betonens stabilitet.

Se videoklip som viser udlægningen af både en sætmålsbeton og en selvkompakterende beton HER.

Varmeudviklingen i FUTURECEM-betoner vil være lavere end i RAPID- og BASIS betoner og højere end i betoner med AALBORG SOLID cement. Dette er et resultat af FUTURECEM cementens klinkerindhold sammenholdt med en anderledes klinkermineralogi.

FUTURECEM indgår på lige fod med vores øvrige produkter og er omfattet af samme forsikringsbetingelser som RAPID cement, BASIS cement osv.

Vi har arbejdet med denne teknologi i mere end 20 år og har masser af erfaringer og test. Cementen er selvfølgelig godkendt iht. til den europæiske cementstandard EN 197 og til anvendelse i beton i Danmark iht. EN 206.

FUTURECEM cement er på samme måde som Aalborg Portlands øvrige cementer godkendt i den dansk/europæiske betonstandard DS/EN 206 DK NA:2020 til anvendelse i betoner. Der er dog enkelte eksponeringsklasser, som kræver anvendelse af specialcementer – dette gælder XS2, XS3, og XA3.

Ja. Vi vil I de kommende år have begrænsede volumener til rådighed, da produktionen af FUTURECEM er mere kompleks end normalt. Dette bliver dog løbende forbedret ved procesoptimering og ombygning af en af vores cementmøller, hvilket øger produktionskapaciteten betydeligt.

Vi forventer dog fortsat ikke, at vores kapacitetsplan vil være en begrænsende faktor i de kommende år. I 2023 er allokeret FUTURECEM svarende til i størrelsesordenen 1 mio. m³ beton.

Flyveaske og biokulflyveaske kan med fordel anvendes sammen med FUTURECEM for yderligere at nedbringe CO2-aftrykket af betonen.

I henhold til den danske betonstandard DS/EN 206 DK NA, anneks F tillades flyveaske og biokulflyveaske anvendt sammen med FUTURECEM på lige fod med andre cementer, dog med undtagelse af eksponeringsklasserne XF2 og XF4 (beton udsat for frost/tø sammen med tøsalt), hvor (flyveaske + biokulflyveaske)/cementforholdet er begrænset til 0,10.

I henhold til den danske betonstandard DS/EN 206 DK NA er det ikke tilladt at anvende milkrosilica sammen med FUTURECEM. Årsagen til dette er alene, at FUTURECEM ikke er testet og dermed heller ikke godkendt til anvendelse sammen med mikrosilica jf. DS/EN 206 DK NA, anneks N.

Betoner med FUTURECEM cement vil opleves at have en længere afbindingstid. Afbindingstiden forlænges med ca. 20 minutter, hvis RAPID cement erstattes 1:1 med FUTURECEM cement. Betonelementer kan støbes lang tid før, at de skal anvendes på en byggeplads, og påvirker derfor ikke projektets tidsplan direkte. Ved in-situ støbninger kan receptoptimering bidrage til at afbindingstiden ikke bliver et problem.

Afformningstiden for betoner er afhængig af den tidlige styrkeudvikling, hvilket må forventes at være langsommere ved brug af FUTURECEM cement sammenlignet med RAPID og BASIS cement. Dette skyldes, at FUTURECEM cement har et lavere klinkerindhold sammenlignet med RAPID og BASIS cement. Denne forskel i betoners afformningstid kan der dog kompenseres for ved brug af varme i støbeborde, varmere blandevand eller ved tilsætning af syntetiske/kemiske acceleratorer.